ANMELDELSE: Koncert med Det Kongelige Kapel og Nina Stemme

Sæsonen 2014-2015 havde jeg opgaven som musikanmelder hos Out & About. Her er min anmeldelse af en koncert med Det Kongelige Kapel og Nina Stemme.


KUNDEOut & About
STEDKøbenhavn
HVORNÅR2015
YDELSERTekst
LEVERETAnmeldertekst på dansk, formateret for web
LINKOut & About - kultur

Oppgave

Skrive en anmeldelse af en symfonikoncert i Det Kongelige Teater (Operaen).


Anmeldelse

Kærlighedens afmagt – operakoncert med stor Stemme

Nina Stemmes debut i Operaen var rystende god og gav en eftertænksom og storslået musikalsk oplevelse. Programmet var dog ikke helt perfekt.

Anmeldelse publiceret i Out & About 20.10.2014   |  Photo by Artists Management Zurich

Det Kongelige Kapel og chefdirigent Michael Boder havde 17. november besøg af to af verdens mest eftertragtede operasangere; svenske Nina Stemme og russiske Mikhail Petrenko. Kærlighedens afmagt var koncertens titel, med musik fra Richard Wagners Tristan og Isolde og en koncertversion af Béla Bartóks opera Hertug Blåskægs Borg.

Det Kongelige Kapels orkestrale Wagner-spind lyder perfekt. Musikerne spiller godt og præcist sammen, melodierne og det harmoniske flyder som en vellydende bølge. Strålende præstationer af træblæserne overtages af en samstemt strygergruppe, og vi føres ind i et musikalsk forløb, som vi aldrig ønsker skal slutte.

Men midt i de orkestrale partier i Tristan og Isolde tænker jeg: Hvorfor skal det hastes sådan igennem? Tempoet var hurtigt, som om kærlighedens spændingsfyldte vemod blot var en kvik indledning og ikke selve målet.

Hertug Blåskægs Borg

Operaen Hertug Blåskægs Borg var for mig et nyt bekendtskab. Det er en fortættet opera i én akt, med afmålt lyrik og lydmalende orkestereffekter. Den groteske historie om hertugens syv hemmelige rum er mørk og sindsoprivende.

Handlingen er en sjælden gave til en kreativ og psykologisk vis iscenesætter, men fremførelsen i Operaen var uden scenedrama, kostymer og scenografi. Det kan sagtens fungere godt, når orkesteret har hovedrollen i et symfonisk digt med solister.

Koncertfremførelser af operaer er dog udfordrende. Er det koncert, prøve eller opera? Skal solisterne kun synge noderne, eller skal de også fremføre rollerne med mimik og bevægelser?

I Operaen fornemmede man, at dramaturgi var lagt til side til fordel for en solid og gennemarbejdet symfonisk fremførelse, selv med verdens førende scenepersonligheder som gæster.

Svenske Nina Stemme er en stjerne i operaverdenen. Hendes sopran har en sjælden varme og intensitet, en egalitet fra bund til top, og dette særlige nordiske, glitrende ”sølv” i stemmen.

På scenen viser Nina Stemmes talent og dybe rolleforståelse sig. Selv afdæmpet i koncertformatet var hendes tolkning af Judith stærk, fra den unge bruds naive beundring og nysgerrighed til frygten i mødet med hertugens magt. Hun afklæder ham, og sin egen uskyldighed, rum efter rum. Stemmes tolkning og sang var rystende god, musikalsk såvel som dramatisk.

Bas på sit bedste

Mikhail Petrenkos russiske bas-barytonstemme har en ung friskhed, en rund og fyldig kvalitet som klinger perfekt med orkesteret. Selv om han var mere tekstbundet og derfor havde mindre dramatisk overskud, fyldte han rollen med stor overbevisning.

Dramaet lå i musikken, hvor Det Kongelige Kapel var i det store symfoniske format. Tæt, præcist og detaljeret, selv i de stærkeste tutti-partier. Bevægende og malerisk fremført med store pensler og palet. Det musikalske resultat var superbt på grund af solisternes og orkestrets særlige kvaliteter. Men tilbage stod et noget uforløst scenedrama uden fokus.

Ufuldendt?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der alligevel manglede noget. Det er krævende at lave en klassisk koncert med tema. Mange hensyn skal tages. Fra idé til fremførelse kan meget ske, og da pausen efter 1. afdeling kom efter bare 10 minutters musik, kunne man høre mumlen blandt publikum. Var noget forsvundet?

I Operaens tekstprogram nævnes Wagners Wesendonck Lieder – fem sange med orkester. Netop disse sange burde have været Nina Stemmes debut i København. De fem, inderlige kærlighedssanges transparens kunne have stået som modvægt til Blåskægborgens lukkede og mørke rum.

De vokale tolkninger og det kraftfulde orkester gav os ikke desto mindre en fornyet indsigt i det dunkle menneskesind. Flere burde have oplevet denne koncert, og vi håber på et snarligt genhør med Nina Stemme i en helaftens opera.

*****


FAKTA:

Fredag 17. oktober 2014
Operakoncerten ”Kærlighedens afmagt”
Det Kongelige Teater – Operaens Store Scene
Det Kongelige Kapel
Dirigent: Michael Boder
Solister: Nina Stemme (sopran) og Mikhail Petrenkov (bass)

 

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.